Kullinggade 4 G, st.

Property ID : 14-1403-3
8.500DKK/måned
Areal: 90 M2 Værelser: 3 Toilet og Bad: 1 Byggeår: 2006 Postnr.: 5700

Til denne lyse og hyggelige 3-værelses lejlighed i stueplan i Svendborg centrum, søger vi en ny lejer pr. 1. oktober 2022.

Lejligheden består af 2 soveværelser; en stue i halvåben forbindelse med køkkenet, hvor der er opvaskemaskine og plads til et lille spisebord; badeværelse med brus og indhak til vaskesøjle (lejer medbringer selv maskiner); entre.
Til lejligheden hører en vestvendt altan samt et mindre depotrum. Derudover er der en fælles terrasse mod øst, som lejer ligeledes kan benytte.
Der er elevator i ejendommen.

I det anførte acontobeløb er der indeholdt udgifter til varme (kr. 800), vand (kr. 400), samt bredbåndsforbindelse (kr. 125).
Lejemålet opvarmes af fjernvarme.
Lejer betaler selv for el direkte til forsyningsværket.
Det er muligt at blive tilmeldt Yousee TV-grundpakken. Pris pr. md. kr. 284.

Der er mulighed for at leje en parkeringsplads på ejendommen, enten udendørs i gården eller i den aflåste parkeringskælder.

For os er det vigtigt at:
– du er rolig og ordentlig,
– du ønsker at blive boende gennem længere tid,
– du vil passe godt på vores lejlighed, mens du bor i den,
– du er ikke-ryger.

Til gengæld får du en dejlig lejlighed og bor under ordnede forhold.

Obs:
Lejligheden lejes ikke ud som delebolig / studiebolig.

Det er ikke tilladt at holde nogen former for dyr i lejemålet, og der gives ikke særtilladelse til dyrehold.

Ikke-rygere vil have fortrinsret til lejemålet.

Kort til ejendommen

Kullinggade 4G, st.