Rantzausmindevej 150

Property ID : 500-503-1
12.500DKK/måned
Grund Areal: 195 m2 Værelser: 5 Soveværelser: 4 Toilet og Bad: 2 Garage: 2 Byggeår: 2013 Etager: 2 Postnr.: 5700

Denne villa tilbyder de allerbedste rammer at bo i.

Huset, der er opført i 2013, indeholder 195 beboelses-m2 og består i stueplan af en entre med god garderobeplads; 2 store værelser; badeværelse med væghængt toilet, brusekabine og håndklædetørrer; et bryggers med masser af skabe til opbevaring samt plads til vaskemaskine og tørretumbler (medbringes af lejer selv).
Der er desuden direkte adgang fra bryggerset til den 41 m2 store, murede garage med 2 elektriske, fjernbetjente porte og plads til 2 biler.

På 1. salen finder man et lækkert stort soveværelse med walk-in garderobe og eget badeværelse med væghængt toilet, badekar, brusekabine og håndklædetørrer; et lidt mindre værelse; og et gæstetoilet, ligeledes med væghængt toilet. På 1.salen ligger også husets store, flotte køkken i åben forbindelse med stuen. Køkkenet, der er fra HTH, har masser af skabs- og skuffeplads og er udstyret med ovn, mikroovn, induktionskomfur, emhætte, køleskab, fryser, opvaskemaskine samt quooker.

Den flotte udsigt til Svendborgsund kan nydes fra hele køkken- og stueområdet, ligesom der er udsigt til vandet fra det store soveværelse. Endvidere er der fra køkken- og stueområdet udgang til den træterrasse, der går rundt om husets syd- og vestvendte sider.

Huset er udstyret med indbyggede spots i de fleste lofter og lamelgardiner i alle vinduer og glaspartier.

Rundt om huset ligger en dejlig stor og vedligeholdelsesnem have, som lejer får ansvaret for at passe.

Der opvarmes med naturgas, og lejer betaler for forbrug af el og varme direkte til forsyningsselskaberne.
Forbrug af vand betales aconto sammen med huslejen.

Max. lejeperiode 2 år.

Lejer har udvidet indvendig vedligeholdelsespligt samt ansvar for snerydning.

Huset lejes kun ud til rolige, beskæftigede lejere.

Der må ikke ryges i huset.

Boligen lejes ikke ud som delebolig/bofællesskab.

Husdyr er ikke tilladt i ejendommen, og der gives ikke særtilladelse.

Kort til ejendommen

Rantzausmindevej 150